Rigtig god sommerferie til alle

01/07-2015

 

Så er alle gået på en velfortjent sommerferie. Vi sluttede året med bravour, vores dejlige 9. klasse elever sluttede eksaminerne med et gennemsnit på 8 og de sprang alle tidligere eksamens gennemsnit med deres 11,7 i mundtlig engelsk. Stort tillykke til dem. 

Skoleåret har været det først år med den nye reform. Et år der er gået godt, eleverne har haft fin fremgang, og undervisningen har været meget varieret. Vi nåede omkring alt det vi planlagde, den samlede evaluring for året og planlægningen for det nye år, vil være at finde under fanene selv-evaluering senest i august.  

Alle lærere er at træffe på skolen i uge 32. Skolen starter mandag den 10. august hvor alle elever møder fra 8:30 til 13:45.

Vi ses. 

 

 

Så er skoleåret gået ind i sin sidste måned.

09/02-2015

 

De skriftlige eksaminer er nu overstået, de blev afholdt i god ro og orden, og alle elever venter spændt på at få at vide, hvordan det gik. De store elever har holdt deres sidste skoledag, der blev hygget og kastet med karameller og vi havde en dejlig vandkamp. 

Nu er de mundtlige eksaminer over os, og i år har vi hele 5 mundtlige eksaminer, da begge vores udtræksfag er mundtlige, eleverne har allerede været op i samfundsfag og fysik/kemi. Begge gik rigtig fint med henholdsvis et gennemsnit på 8,8 og 7,7 med tre 12 taller og fire 10 taller. Eleverne skal også op i dansk, engelsk og matematik. 

Der er stadig et par ture under opsejling,  4.- 5. klasse skal på natur og teknik tur i Tivoli på fredag og børnehaveklassen til 3. skal på en dejlig tur til Dyrehaven i næste uge. 

Skoleåret slutter fredag den 26. juni, og vi mødes alle sammen igen mandag den 10. august 2015 kl. 8:30.

Kontoret har stadig åbent i starten og slutningen af elevernes ferie, hvor lærerne også er tilstede på skolen.  

 

Så er foråret lige om hjørnet.

26/02-2015

 

Så er over halvdelen af skoleåret gået og foråret er på vej. 

Vi skal have to blokdage i marts måned, dette er dage hvor eleverne skal arbejde med et fagligt emne hele dagen og med den sammen lærer, der er planlagt alt fra matematiske computerprogrammer henover samfundsfag til sport og bevægelse. 

Der vil være forældrekonsultation med alle elever i marts måned og påskeferien starter også den sidste dag i marts måned. Påskeferien er fra tirsdag den 2. marts til og med mandag den 6. april, så møder vi alle til en dejlig sportsdag tirsdag den 7. april. 

I slutningen af april vil alle få at vide, hvilke fag 9. klasse skal op i til FSA.

 

December, januar og februar.

23/12-2014

 

Så er juleferien startet. Vi ønsker alle en rigtig dejlig velfortjent ferie, en super glædelig jul og et helt fantastik nyt år.

Juleshowet gik rigtig godt eleverne optrådte fint og der blev hygget, snakket, spist kage og drukket kaffe. De store elever i 8. og 9. klasse har vel overstået deres skriftlige terminsprøver.

I januar skal hele skolen holde temauge i uge 4, hvor 6.-7. klasse skal have tema om samfundsøkonomi, og de store i 8. og 9. klasse skal skrive deres obligatoriske projekt.  

I februar har de store mundtlige terminsprøver. I uge 8 skal skolen have en blokdag, hvor eleverne vil bruge en hel dag hvor de fokuserer på et enkelt fag. De små skal også i februar holde fastelavn, hvor vi glæder os til mange fine udklædninger.

 

 

 

 

 

November og december.

05/11-2014

Turen til London gik rigtig godt og alle var helt vilde med Michael Jackson musicallen.

Der er blevet afholdt forældre konsultationer, og der er flere på vej for bh. til 5. klasse de første par uger i november.

Vi har lige holdt årets anden trivselsdag, hvilket gik godt, de blev afholdt af skolens 8.-9. klasser og de kan være stolte af deres arbejde. 

9. klasse skal i praktik i uge 46.

December måned bringer jule- klippe og klister dag den 1. december og julehygge med familier fredag den 5. december, hvor eleverne selvfølgelig vil optræde.

 

 

Så banker efteråret på døren.

22/09-2014

 

I dag var der brug for de lidt varmere frakker i pausere, omkring de 13 grader og det blæste godt, efteråret har meldt sin ankomst.

Vi nåede heldigvis at afholde en sportsdag med hele skolen på Femøren, en dejlig sensommer dag den 10. september. Vi var alle ude hele dagen og fik både sprunget længde spring, kastet præscistions-kast samt løbet og ikke mindst leget godt. Vi har også afholdt en meget vellykket trivsels dag ved vores 8. og 9. klasser, det gik rigtig godt og eleverne fik både lavets snobrød, tegnet, spillet fodbold og lavet diverse samarbejds øvelser. 

Klasselærerne har afholdt introduktionsdage, hvis man som forældre ikke nåede at være med, må man endelig ringe til klasselæreren hvis man har spørgsmål.

Klasserne har været på mange dejlige ture, de har bl.a. været i Roskilde Domkirke, på fysik tur i Tivoli og på Glyptoteket.

Klassefesterne er godt igang og de resternede vil blive afholdt i løbet af de næste par uger. 

Oktober måned bringer 8. og 9. klasse til London i uge 41, samt en dejlig efterårsferie i uge 42. Der vil være forældrekonsultations møder for 6. til 8. klasse i uge 44.

 

 

 

Velkommen tilbage efter sommerferien.

11/08-2014

 

Velkommen tilbage efter en dejlig varm sommer, det var dejligt at se alle i dag. Først og fremmest har vi fået to nye lærere, Michael og Uffe, de skal undervise i sport, fysik/kemi, engelsk, matematik og historie, samt være klasselærere for henholdsvis C og B holdet. Vi siger også velkommen til Tanja, som vi har glæden af som praktikant frem til jul, hun vil først og fremmest være i B holdet. 

I denne måned holder vi forældre introduktions aften i uge 35 og i september i uge 36. Her vil årets aktiviteter bliver præsenteret og I vil have mulighed for at møde alle forældrene fra jeres barns klasse. Klasserne vil også i den nærmeste tid holde et socialt arrangement, hvor de vil hygge sammen, information følger også fra klasselærerne vedr. dette. Vedr. begge ting vil I få yderligere information fra klasselærerne.

Information vedr. Movia buskort, vil blive udleveret i morgen til alle elever. 

Alle elever har i dag fået brev med hjem vedr. friplads, husk endelig at fyld skemaerne ud og aflever dem til klasselærerne. Eleverne har også fået skemaer i dag.

Sfo´en er åben fra i dag, hvor Pia også er tilbage fra ferie.

Husk endelig at kom, ringe eller mail hvis I har nogen spørgsmål - vi ser frem til et super dejligt skoleår.

 

 

Ny hjemmeside og go' sommer

30/6-2014

 

Så er vores nye hjemmeside oppe at køre. Her vil vi løbende komme med nyheder og information til elever og forældre. 

Stort tillykke til vores 9. klasse, som lavede en helt fantastisk afgangseksamen med 11 i snit i både engelsk og dansk mundtiligt. Samt 8 i snit for hele afgangseksamen. Super godt gået!

Hvis I har brug for os før skolen starter igen, så send os en mail, og vi kontakter jer hurtigst muligt.

Rigtig god sommerferie til alle. Vil glæder os til at se jer igen mandag d. 11. august kl. 8:30. - hvor dagen slutter for alle 13:45